FAQ

1. Hvordan beregnes CO2-aftrykket?

Siden 2015 har den engelske regering hvert år udsendt anbefalinger til beregning af drivhusgas-udledninger på internationale flyruter, og vi bruger deres seneste nøgletal fra 2019 til at beregne CO2-aftrykket. For eksempel er gennemsnittet for udledning på internationale ruter - herunder fra eller til Danmark - senest opgjort til 72,5 gram CO2 per fløjet kilometer på economy class.1 Der findes ingen officielle danske tal, men de engelske tal stemmer overens med en række andre nordiske studier.2,3,4

CO2-aftryk på internationale ruter* C02 g/pkm eC02 g/pkm (inkl. RF)
Economy    72,5 138,5
Premium economy 116,0 221,5
Business 210,3 401,5
First class 290,0 553,8
* GOV.UK - Greenhouse Gas Reporting: Conversion Factors (2019)

I vores model beregnes afstande ved hjælp af Google Maps (Great Circle Distance)5, og korrigeres for ekstra fløjet afstand i forbindelse med take off, indflyvning eller ikke-direkte ruter. Rejser man på første klasse, optager man mere plads per passager, hvilket kræver større fly og mere brændstof, og det skaber mere CO2-udledning. Derfor tager modellen også højde for forskellige flyklasser.

2. Danske indenrigsflyvninger

Da brændstofseffektiviteten er lav på korte flyvninger, er udledningen af CO2 større på danske indenrigsflyvninger end internationale strækninger. Da der ikke findes et officielt gennemsnit for udledning på på danske indenrigsruter, har vi derfor selv fået lavet en opgørelse udført af senior-rådgiver og CO2-udledningsekspert Morten Winther fra Aarhus Universitet.

Ud fra den nationale emissionsopgørelse for CO2 emissioner i 2017 fordelt på flytyper på danske indenrigsruter, passagertal på de enkelte indenrigsruter fra Danmarks Statistik samt energi- og emissionsfaktorer per flytype fra Eurocontrol, er det vægtede gennemsnit for de seks største danske indenrigsruter beregnet til 215 gCO2/pkm.

3. Andre drivhus-effekter fra fly

Udover CO2, så udleder fly også andre ting, som bidrager til drivhus-effekten. Det er kvælstofilter NOx, vanddamp og affaldspartikler, som samlet kaldes RF-effekten (Radiative Forcing). I atmosfæren er kvælstofilter med til at skabe ozon, som virker som en drivhusgas, vanddampen kan skabe skyer, der holder på varmen, og affaldspartikler som sod kan absorbere sollys, og derved også opvarme atmosfæren.

Man ved ikke præcist, hvor meget RF-effekten bidrager, men flere forskere inklusiv de engelske myndigheder mener, at RF-effekten bidrager med mindst en faktor 1.9 (CO2-ækvivalenter), men bidraget kan være større.1, 6, 7 Det er derfor vores anbefaling, at RF-effekten inkluderes ved at markere feltet "Medtag alle effekter".8

Kilder
1 Department for Business, Energy & Industrial Strategy, Government GHG Conversion Factors for Company Reportning Conversion factors 2018 (2018) GOV.UK.
2 Kamb, A. & Larsson, J. (2019). Climate footprint from Swedish residents' air travel. Chalmers University of Technology Göteborg.
3 Aamaas, B., & Peters, G. P. (2017). The climate impact of Norwegians' travel behavior. Travel Behaviour and Society, 6, 10-18.
4 Christensen, L. (2016). Environmental impact of long distance travel. Transportation Research Procedia, 14, 850-859.
5 Afstandsberegning med Google Maps og Great Circle Distance geometri anvendes også i flyforskning. For eksempel:
Larsson et al. (2018), Measuring greenhouse gas emissions from international air travel of a country's residents Environmental Impact Assessment Review.
6 Kollmuss, A. & Crimmins, A. (2009). Carbon Offsetting & Air Travel Part 2: Non-CO 2 Emissions Calculations. 10.13140/2.1.1614.5280.
7 Jungbluth, N. & Meili, C. (2019). Recommendations for calculation of the global warming potential of aviation including the radiative forcing index. Int J Life Cycle Assess 24: 404.
8 På de danske indenrigsruter medregnes RF-effekten ikke, da flyene ikke når højder, hvor den har betydning ifølge:
Kamb, A. & Larsson, J. (2018). Semestern och klimatet. Metodrapport. Chalmers University of Technology Göteborg.